(I Microsoft Internet Explorer kan du taste F11, for at få "fuld skærm", som giver den bedste udnyttelse af skærmen!)

Understregede ord har link til andre sider! (åbner i nyt vindue)

BryllupsRejseBrev fra Paris år 2000

"Turen går til Paris" hedder en bog fra Politikens forlag. - Vores, noget forsinkede bryllupsrejse, gik til Paris.
Vi tog afsted med Tjæreborg/Premiair den 7. sept. kl. 21.05 og var hjemme igen den 15. sept. kl. 01.30.
I den mellemliggende tid fik vi set og oplevet utroligt meget - og brugt en MASSE penge!
I "Turen går til Paris" står der, at det er en god ide at tage på en byrundtur den første dag. - Det gjorde vi så, og det var en virkelig god ide. Guiden var norsk, og det førte til en lille sjov misforståelse. Undervejs omtalte hun flere gange "Trylleri-haven". - Den havde vi ikke hørt om før. Da vi jo begge to er interesseret i magi/trylleri, spidsede vi ører. Senere fandt vi ud af, at hun sagde "Tuileries-haven". - Den havde, desværre, ikke noget med trylleri at gøre. Den "mangel" fik vi dog rigeligt indhentet senere!
På rundturen stod vi bl.a. af ved
Menneskehedens Triumfbue, som jo er tegnet af den danske arkitekt Otto von Spreckelsen. Hullet i buen er så stor, at Notre Dame ville kunne stå derinde!

På byrundturen fik vi mod på at se meget mere.
Vi lærte hurtig at bruge
Metroen - Vi boede på Hotel Touring (3+) nær ved Metroen Cadet og den berømte markedsgade rue Cadet i det nedre Montmartre. På rue Cadet havde de lokale "Mor Karen og Peter Købmand" deres lille hyggelige butik, hvor vi købte bl.a. vand og kiks. Da de hørte vi kom fra Danmark, udbrød de douze point (12 point) - Brødrene Olsen lå højt på hitlisten hos dem! J

Vi tog med elevatoren op i Eiffeltårnet, en dag hvor det kun tog en halv time, fra vi stillede os i kø, til vi var på vej op. Det sidste lille stykke op, må man dog gå, men så er man også oppe i ca. 300 m.
Deroppe fra kan man bl.a. se ned på Concordepladsen, hvor det store Pariserhjul står i år 2000. - Det fik vi senere en tur i.
På Concordepladsen blev Louis 16 halshugget sammen med 1342 andre. - Det er vist nogle dage siden, for nu er der pænt og rent ;-)

På billedet herover ses også Seinen. Vi tog en sejltur på en times tid med en af de store både.

Vi fik også tid til et besøg på Louvre. På billedet herunder ses Den Lille Triumfbue i forgrunden, Pyramiden i midten er Louvres ny hovedindgang.
Alt det udenom er Louvre
. - Det ER stort.

Vi fik set en del, både mindre kendte ting, og mere kendte som. f.eks. Venus fra Milo og herunder Mona Lisa.

En udflugt til Versailleslottet/haven blev der også tid til. Det var den eneste dag hvor det var lidt diset/småregn - så haven kom ikke rigtig til sin ret.
Så I får et billede inde fra slottet.

Apropos vejret! - Masser af J og temperaturer mellem 24 og 31 grader.

Sacré-Coeur kirken var også på programmet. Hvis vi skulle med metroen, var der 3 skift undervejs. Det viste sig dog, at kirken kun lå godt 1 kilometer fra vores hotel, så turen blev på gåben.

Da kirken ligger ret højt oppe, var det dog en ret anstrengende tur.
Selvom der er 355 Metrostationer i Paris, bliver man nødt til at gå meget, hvis man rigtig vil opleve Paris. - Vi gik selvfølgelig en tur på Champs Elysées, hvor man jo ikke kan undgå at se Triumfbuen.
Når man går meget, bliver man jo også meget tørstig, så de små fortovscafeer fik også vores besøg. - Vi satte os helt ud på fortovet, hvor fadøllerne er dyrest! - Inde ved baren koster de cirka det halve!

Disneyland

Hvad skal to halvgamle "Jyder" i Disneyland? - Efter vores mening bliver man aldrig for gammel til et besøg i Disneyland, som også stod højt på vores liste hjemmefra, og de 8 timer vi nåede at være der, fløj af sted. Entre var ca. 250 kr., men så var alt betalt, bortset fra mad/drikke. - Billigt!
Det var en god ide at starte med en rundtur med Disneylands eget Westerntog. - På den måde kommer man rundt i Disneylands 5 "lande", og får et godt overblik over parken.
I Main Street USA ligger en masse forretninger, bl.a. Lillys Boutique!!

Vi så 2 shows: Tarzan i Frontierland og Mulan i Discoveryland. Det var 2 meget store og flotte shows.
Vi nåede også nogle attraktioner: Sejltur i gammel "floddamper", Kaptajn Nemos undervandsbåd Nautilus, Spøgelseshuset og sidst men ikke mindst: Honey, I shrunk the Audience. - Det er ret svært at forklare helt hvad det er, men vi forsøger. Det er en 3D biograf, hvor sæderne kan bevæge sig, og hvor der også er andre fysiske påvirkninger. Hvis man har set en Omnimax-film i Tycho Brahe planetariet og synes det er til et 7-tal på en skala til 10, så er dette til et rent 10 tal.

Hvad er en Ssshhh-mand? - Det er en person der går rundt inde i Notre-Dame og tysser på folk, der er lidt for støjende!

 

På billedet herover ses i forgrunden Trylleriteater-båden "Metamorphosis". På øverste dæk er der en billig og god restaurant, hvor vi spiste inden vi gik ned i "lastrummet" til 90 minutters tryllerishow, teatralsk og dramatisk fremført af ejeren Jan Madd and the Magic Girls. - Inden showet havde vi lejlighed til at tale med Jan Madd. Vi kom til at røbe at det var vores bryllupsrejse, så midt i showet måtte Dixi & Trixi op at stå og skåle i champagne!

En af de klassiske kabareter måtte jo også besøges. Vi valgte Crazy Horse Saloon, da vi havde set at den havde en del magi på programmet! - De havde dog lige skiftet program, så af 16 numre var der 1 tryllekunstner (Buka), 1 "gummimand" (Elan) og 14 numre med nøgne piger! - Vi var enige om, at der var for mange nøgne piger og for lidt tryl! - Showet vor dygtigt udført, men ikke de ca. 640 kr. værd, som det kostede pr. næse.
Så fik man mere for pengene på Magi-museet. - Et lille hyggeligt museum hvor der også var et lille tryllerishow.


Trixi ved Magi-museet!

Et andet museum som vi besøgte var et af verdens første voksmuseer fra 1882: Grévin museet. - Ud over mange flotte voksfigurer, er der to "forestillinger", i spejlkabinettet og et lille trylleshow i den flotte teatersal, som hører til museet.
Man skulle så tro at vi havde set nok tryl på vores ParisTour, men
Paris er den by i Europa hvor der findes mest af den slags, så de 2 sidste aftener var vi til Magishow på Le Double Fond - en "pub de magie". Det var 2 gode shows, varighed ca. 5 kvarter. Primus motor i
Le Double Fond er Dominique Duvivier som selv optrådte den sidste aften. - Stor applaus.

Det franske køkken er jo kendt over hele verden, og ikke uden grund. Vi fik prøvet en del forskelligt. - Da vores franske begrænser sig til et år i skolen, var det dog ved at gå galt en aften. - I sidste øjeblik undgik vi at få serveret nyrer. - Det er ikke lige vores livret! - Vi sluttede dog af med at spise italiensk den sidste aften, da der lå en italiensk restaurant 50 m fra vores hotel. - Bussen kom kl 21.00 L - Au revoir Paris.

Tilbage    Forside